Jeg skal have fjernet min tatovering!

 

Jeg havde i mine unge dage en genial idé om en tatovering. Jeg ville have mit stjernetegn LIGE bag øret. Et lille bitte fint ét. Min veninde ville have det samme, så vi drog på jagt hos forskellige tattoo shops på Istedgade, men ingen ville lave på halsen – indtil sidste stop på vejen. Der stødte vi på to som sagde: “Jo jo – den klarer vi for 500kr.” De stank langt væk af værtshus og øjnene kunne ikke helt rigtigt fokusere, og jeg mindes også de sad og skyllede ned med en øl, så den var da bare fjong – dem tog vi. De skulle da fylde blæk på vores hals!

Vi forklarede motivet og hvor de skulle sidde. Gutterne havde én skarpelon af forskellige stjernetegn. En størrelse. Og det var som om de ikke rigtig kunne gøre det mindre, eller tegne noget selv. Vi havde glædet os så meget til den tatovering, og de var ligesom den sidste chance vi havde, så vi gik med på det.

Det er nu 7-8år siden, og den har egentlig ikke generet mig som sådan. Altså jo – nogle gange synes jeg den var lidt for voldsom på min hals, og den var lidt malplaceret – også var jeg bare skide træt af at folk spurgte hvad “M” stod for. 😉 Jeg prøvede at bilde min mor ind, at den stod for MOR. Det var lidt billige point i bogen! Jeg har nok også altid været lidt ked af, at jeg ikke fik den som jeg ville have den i første omgang, men hver gang jeg har tænkt på at få den fjernet, så er jeg kommet fra det igen. Både fordi jeg har været bange for at få et år, men også fordi jeg fik den lavet med min gode veninde Louise, så derfor har den også en betydning for mig.

Pludselig vågnede jeg op her forleden dag, også var jeg bare træt af den. Jeg synes den var blevet grim og lidt udtværet at se på – også matcher den altså bare ikke så godt til alle mine Chokers (jeg er choker addict!)
Jeg skrev til min veninde hvad hun ville sige til, hvis jeg fik den fjernet og det var hun heldigvis helt okay med – så jeg bestilte en tid hos Real Skin på Ørestads Blvd.

Jeg har allerede fået første behandling i lørdags. Det tog vitterligt ikke engang to minutter, og smerten var overhovedet ikke slem. Måske var det fordi jeg kom næsten direkte fra en bytur og var pisse fuld? Godt move, Camilla. Så lå man der på briksen og skøjtede rundt og lugtede af bodega!
En times tid efter behandlingen var den lidt øm og hævet, men det var ikke noget der ikke var til at holde ud. Jeg fik noget Aloe Vera gele med som var lidt kølende, og det var edermame rart at smøre på!
Nu er der gået knap en uge, og den har kløet lidt her de sidste par dage, men jeg kan mærke det bliver bedre og bedre. Man kan endnu ikke se noget, men han sagde også derinde at man først ville kunne se noget efter anden behandling. Jeg ved endnu ikke hvor mange jeg skal have, men han skød på 4-5. Jeg skal have næste svitser d.5 februar! Spændende!

Jeg smider før og efter billede ind, når jeg når længere i forløbet 🙂

I kan tjekke Real Skin’s side lige HER!

Ha’ en dejlig weekend.

XOXO

 

Leave Your Comment

Copyright © 2016 Camilla Louise. All rights reserved.