Hverdagsmakeup – når det skal gå hurtigt!

Jeg kan virkelig godt lide at sove – så jeg gør alt hvad jeg kan for at snooze vækkeuret, og putte så lang tid som muligt. Især på denne årstid her, hvor det er koldt, gråt og vådt. Derfor er det ikke lige altid, jeg kan sidde og nusse med min makeup foran spejlet.

Derfor har jeg min morgenrutine for makeup, når jeg har sovet lidt for længe – og den tager mig altså ikke mere end 10min – og det er simpelthen fordi: Bronzer & Highlighter redder ALT. Uundværligt i min kosmetikpung.

Easy peasy – early morning products:
1. Smashbox Primer Oil (Har du tør hud, er den helt igennem fantastisk!!)
2. Benefit Foundation Hello Flawless Oxygen wow i “honey”
3. NYX Concealer i “03”
4. Estee Lauder Bronze Goddess Powder “01 Light” – til contour (Min absolutte yndlings, har brugt den i 5år!)
5. Diorshow Brow Styler “001 Universal Brown”
6. Estee Lauder Double Wear Eyeliner “02 Coffee”
7. Naked2 Palette – farverne “Chopper” og “Busted”
8. Diorshow Maximizer + Diorshow overcurl mascara (Den dynamiske duo, som jeg aldrig slipper!!)
9. Anastasia Beverly Hills That Glow “Dripping in gold” på kindbind, øjenkrogene og amorbuen.
10. MAC lipliner i “Soar” + læbestift i “Give in”

Det er den samme rutine jeg kører hver morgen jeg har lidt halv travlt, så den ligger lige til højrebenet. Eyelineren smudger jeg ud med en pensel – både over og under øjet, så den ikke bliver så hård at se på, og meget naturlig. Jeg ELSKER at bruge bronze og kobber farver med det her makeup-look, men man kan selvfølgelig bruge de farver man vil. Det giver bare sådan en dejlig varme i ansigtet – sammen med den gyldne highligter.

HIGHLIGTER-TIP:

Et lille trick jeg altid bruger til min highlighter – når den er påført, så tager jeg en enkelt dråbe af min Advanced Night Repair serum på børsten, og børster over de steder, hvor jeg har påført highlighter, og det får den virkelig til at poppe!!
30ml koster 585kr., og kan købes i Matas, Magasin osv.

Godmorgen – klar til en ny dag på kontoret. Liiiiige efter morgenhåret er ordnet…..

 

 

XOXO

Leave Your Comment

Copyright © 2016 Camilla Louise. All rights reserved.