Det kribler i fingrene – ligesom fnat!

writing-1024x682

Jeg har igennem mit 28 år lange liv, altid været glad for at skrive. Dermed ikke sagt, at det er Shakespeare-kind-of-shit der vælter ud, men det vigtigste er vel også at man kan lide det.

Jeg har afprøvet bloggerlivet ret mange gange, og nok egentlig givet op lidt for hurtigt. Hvilket er en dårlig vane jeg altid har haft – at give op! Min seneste blog, som hed Atelophobia, var en blog jeg åbnede i forbindelse med en form for selvterapi for mig selv.

For omkring 3 år siden blev jeg ramt af angst og depression, og det var egentlig nok noget der havde ligget og dulmet længe i mig, men blev så “fremprovokeret” af en episode i mit liv på daværende tidspunkt. Jeg har altid vidst, at der var noget i vejen med mig, siden jeg havde sådan et fucked up syn på mig selv, men jeg vidste nok ikke helt hvor slemt det var, indtil jeg fik “andre øjne på.” Derfor anbefalede min psykolog mig at skrive – at skrive alle tanker og følelser ned, og måske endda være modig og dele det med nogen. And I did it! Og faktisk var det virkelig fedt, at få så meget feedback fra unge piger, som havde det lige sådan og som så mig som en modig og stærk kvinde, og som en slags forbillede.

Jeg gik dog lidt i stå på den blog, fordi det var hårdt for mig at skulle grave op i forskellige ting, og jeg synes det var svært at holde en blog kørende på selvhad, depression, negative tanker osv., så jeg stoppede med at skrive offentligt, og startede derfor istedet med at skrive ned på min computer. Så nu har jeg 50 sider gemt på min computer istedet for, som jeg ikke lige helt ved hvornår jeg skal læse? Haha!

NU er jeg så nået dertil, hvor jeg virkelig gerne vil igang med at blogge og skrive igen! Og derfor prøver jeg mig af med en ny blog – med andre tiltag end grå skyer og triste tanker.

Jeg ved der er mange beauty blogs rundt omkring, men det har været mit liv i 9 år, så det faldt mig meget naturligt, at det var det jeg ville skrive omkring. Spørgsmålet er, om jeg skal blande det med små bidder fra min gamle blog – Atelophobia? På en vis, har tingene jo noget tilfælles. Jeg hadede den idiot jeg så i spejlbilledet, og jeg begyndte derfor at interessere mig meget for makeup – og hvordan en simpelt makeup teknik, kan ændre hele ens udtryk.

Men jeg vil gerne have jeres mening og hjælp – hvad synes I? Skal det være ren Beauty blog, eller hvad ville I synes er pissefedt at læse?

 XOXO

Follow my blog with Bloglovin

4 Comments

  1. Reply
    Heidi

    Jeg går ikke meget op i skønhed. For mig er det alt det andet der er interessant. Så jeg synes du skal mikse det. Jeg elsker at se dine snaps med fjollerier og tømmermænds dage.
    Du er skøn. 😘

    1. Reply
      Camilla Louise Post author

      Haha – mange tak, Heidi. Jamen det kan da godt være jeg skal overveje at lave et lille udklip fra snap i ny og næ så 😉

Leave Your Comment

Copyright © 2016 Camilla Louise. All rights reserved.